Det er hele tre påstande, men det er rigtig nok. Lugtmolekyler bliver nedbrudt, fedtmolekyler bliver nedbrudt og rene luftkanaler er lig med lavere strømforbrug.
De rigtig fæle lugte som Ammoniak, Svovlbrinte og Mercaptan, optræder sjældent i forbindelse med køkkener, men det gør til gengæld det mere diffuse ”stege os” og andre madlugte, der ofte er bundet til røg, damp, og i høj grad, til fedtmolekyler.
Det er emfangets opgave at fjerne røg og damp, stege-os og madlugt. Enten ved at sende den ud i det fri, evt. efter at have filtreret det værste fra, eller ved at rense luften og sende den rene, rensede luft tilbage i rummet. I alle tilfælde sætter fedt fra madlavningen sig som aflejringer i emhætten, rørføringer og på ventilatorer, og jo mere fedt der aflejrer sig jo støre energitab. Man ser tit at energitabet ligger mellem 5 % og 25 %.
I forbindelse med mad er det mest almindeligt forekommende fedtstof – både vegetabilsk og animalske fedtstoffer- palmitin-syre, C15H31COOH (eller C16H32O2). Dette fedtstof kan, ved iltning, nedbrydes til vand og kultveilte. Kemisk ser det sådan ud: 2 C15H31COOH + 47 O2 = 32 H2O + 32 CO2.
Rapporten er en kortlægning af teknologiens anvendelsesmuligheder i industrien. Den konkluderer at der efter montering af Power Pack ikke har været behov for at foretage en rensning af emfangskanaler, men kun filterskift og rengøring af bundbakke.
Læs hele rapporten fra Teknologisk Institut vedrørende Power Pack’s virkning.
Eller læs et resumé her:
